På talefod med verden

Den store verden banker på døren til os, og samtidig bevæger vi os selv rundt som aldrig før, hvad enten det er i arbejdsøjemed eller for egen fornøjelses skyld.

Alt dette kalder på sprogkundskaber som en af de vigtigste veje til at få mest muligt ud af den mere åbne verden. Når du vælger at gå til sprogundervisning på en aftenskole, så vælger du et miljø med fokus på deltagernes personlige motivation frem for karakterer og eksamensbeviser.

Du vælger et miljø, hvor underviserne præsenterer sproget i en sammenhæng, ikke som en samling formler, der skal læres udenad. Vi løfter dine sprogkundskaber ved at fokusere på glæden ved at kunne udtrykke sig på et andet sprog – hvad du vælger at bruge det til er helt dit eget valg.